Hjemrejse og afslutning.

14. august 2015.

04.45 vækkeuret (mobiltelefonen) vækkede os.

Solen skinner på isbjergene, som nu har samlet sig i en kompakt masse, da vinden er i øst og det blæser fra land, medens strømmen længere ude i bugten holder imod så de ikke flyder udad.

Letskyet, koldt og blæsende.

Portørerne på sygehuset skal køre personalet til lufthavnen. Vi skulle med det første fly fra Ilulissat. Ambulancen kom og hentede os.

Klar til hjemtransport.

Klar til hjemtransport.

Anders havde sagt, at vi skulle sørge for at sætte os i venstre side, så vi kunne se, hvor lang og imponerende Isfjorden var.

Og den er og var imponerende: Og hvor har den givet os mange helt storslåede oplevelser.

Hjemrejsen forløb planmæssigt, dog måtte vi vente lang tid på vores bagage i Københavns lufthavn.

Ud til velkomst og dannebrogsflag. Frederik, Mads, Karin og Martin stod og ventede på os.

Dejligt gensyn.

Dejligt gensyn.

Eventyret var slut og et nyt tog sin begyndelse. Gensyn med familie, venner og bekendte.

Vi føler os privilegerede.

Det har været en stor oplevelse. Mange mennesker har vi mødt, nogle flygtigt, medens andre blev en del af vores hverdag.

Ellen Marie fik en god oplevelse i et godt arbejdsmiljø, hvor anerkendelsen af den enkelte kom i højsædet grønlændere og danskere imellem.

En afsked fra regionslægen var: ”Du er meget velkommen igen”.

Det har været berigende og der er mange ting vi nu bedre forstår omkring nationaliteter og folkeslag.

Mødet med Grønland dets natur og befolkning var imponerende og dette møde vil være et værdifuldt minde for livet.

Reklamer
Standard

Kaffemik.

Kaffemik.

Jeg er lige kommet hjem fra kaffemik hos Birthe.

Birthe er tolk på sygehuset og fejrede 65 års fødselsdag.

Jeg har haft Birthe som tolk en hel del gange. Vi har haft et fint samarbejde.

Kaffemik er overdådigt med mad og mange mennesker, der kommer og spiser og går igen, så der kan være plads til de næste. Men man er nødt til at være der i nogen tid, hvis man skal smage på alle retterne. Jeg var der sammen med en kollega, men ellers var det næsten udelukkende grønlændere. De var festlige at være sammen med.

Birthe bor i hus. Udenfor på terrassen var der et bord med moskuskød, lam, diverse fiskeretter, rejer, tunmouse, hellefisk, torsk og hval. Der var tørrede fisk, som smager godt med krydderier. En narhvalfinne, hvis hud jeg fik skåret et lille stykke af, det der hedder mattak. En delikatesse.

Diverse salater – og hjemmelavet blåklokkeblomst gele (en fin lyslilla farve).

Vin, æblecider, saftevand og vand kunne nydes dertil.

En af mange.

En af mange.

Da vi havde sat dette måltid til livs – kom vi ind i huset – hvor der i stuen stod to borde med 12 forskellige lagkager, den ene mere festlig end den anden. Bland andet en med den skønne lyslilla gele´ men også en med blåbær. Til dette var der kaffe, te og flere forskellige likører – tyttebær, sortebær og blåbær.

Det var et par rigtig hyggelige timer –

Det er imponerende at grønlænderne vil en, når vi kun er her så kort tid.

Standard

Familien.

3. august 2015

En morgen vi snart har oplevet rigtig mange gange. Sol fra en skyfri blå himmel.

Klart, så klart at Diskoøen ligger meget klar i horisonten.

Og så som skrevet i går. Diskobugten er igen fyldt med is og skibene har vanskeligt ved at komme igennem ismasserne.

En af de virkelige store isskosser ligger imponerende derude. Næsten lige uden for vinduet.

Store pakkedag og dermed blev forbindelsen til ”nettet” afbrudt, da routeren skulle afleveres.

Dagen gik med at vente på flyttemanden.

Som lovet noget om familien, som vi erfarede efter en samtaler med et par familier i Godhavn (Diskoøen).

En kone stod uden for og røg. Hun eller vi snakkede til hinanden. Jeg tror vi sagde. Sikke da en dejlig by at være i. Det endte med at hun inverterede os indenfor

Hun havde sin yngste søn boede, da han var hjemme på ferie. Han var fisker.

Hjemmet var pænt og nydeligt og lignede meget et dansk hjem.

En anden en ung familie. Her stod faderen uden for og kaldte af sin lille pige, der sammen med fire større piger sad og spiste blåbær lidt oppe i fjeldet.

De var flyttet til byen og var kommet fra Nuuk for et år siden.

”Det var meget forjaget i Nuuk:” udtalte han.

Hente børn, bringe børn. Her i Godhavn løber den ældste pige lidt hen ad gaden. Hvis ikke der var legekammerater i det første hus løb hun videre til det næste. Pigen var 4½ år og hendes lillesøster var 2 år.

Børn og legekammerater.

Børn og legekammerater.

Børnenes mor var født og opvokset i byen, hvilket helt sikkert havde stor betydning for deres valg.

Mor og far

Mor og far

En del grønlændere vender tilbage til deres fødeby (bygd).

Det er her hele deres familie og vennekreds ofte er.

Familierne er her i flere generationer.

Mormor som 40 åring, oldemor som 60 åring og tipoldemor som 80 åring.

Konen havde bedsteforældre både i byen og i Danmark.

De var flyttet til Danmark pga. at de var meget plaget af gigt.

Manden fortalte at de i denne vinter havde været afskåret fra omverdenen i over 2 måneder og den eneste livline de havde var helikopteren.

I vinter var han også blevet noget af en helt, da han sammen med to andre havde fanget en narhval.

Vanskeligt at forstå, når man står i byen, at der har ligget fast havis fra ½ til 1 km ud fra kysten.

Der var skudt 3 isbjørne i området denne vinter. De kommer fra Canada og går over Baffin Bugten.

Trofæer, som hvalroskranie, moskusoksekranie og rensdyrgevirer hænger uden for på husene og isbjørneskind skal helt sikkert luftes i en hel uge/måned. Det giver status.

Dagen og aftenen sluttede med en øl på Hotel ”Hvide Falk”, som lå lige ved siden af vores lejlighed. Og sluttelig med en aftensol over den fantastiske Disko bugt med isbjerge.

Standard

Ønske gik i opfyldelse.

12. august 2015.

En gråvejrsdag. Rå og ikke mange grader over 0.

Det der lyser op er Arctic Royal Line, som i næsten isbjergefrit farvand nærmer sig Ilulissat.

Der er ikke så mange containere med denne gang, da det ligger ret højt i vandet. Men imponerende og se på er det hver gang.

Diskoøen kan vi ikke se her til morgen, de grå skyer ligger foran.

Pakkedag, da flyttekasserne afhentes i morgen.

Var til strikkeklub for at drikke kaffe tage afsked, men to nye bekendtskaber blev det til.

Mit ønske gik i opfyldelse.

Isskos.

Isskos.

Et af de helt store isbjege, som har ligget og blokkeret ved ismundingen rev sig løs af morænegrunden her ved 19 tiden, hvor der var højvande. Det ligger nu ude i Diskobugten og fylder det meste af min udsigt til Diskobugten her kl. 23.00 før midnat. Men hvilken udsigt!!!!!

Nu er det ti eller tyve fodboldbaner der er tale om. Det er stort, det er vildt.

Spændende i morgen tidlig, hvor det så har bevæget sig hen.

Standard

Trapper.

11. august 2015

En dejlig morgen, hvor solen skinner og lyser op.

Sammenlignet med dagen i går som var regnfuld tyder det på en dag med godt vejr.

Det er utroligt klart vejr og indlandsisen med bræer ses tydeligt ovre på Diskoøen, som ligger 60 km. væk.

Jeg fik pakket cyklerne ned, men var også ude at fotografere trapper.

Trappe fra havnen og op til vejen til lufthavnen og byen.

Trappe fra havnen og op til vejen til lufthavnen og byen.

Da byen ligger op af en fjeldside er der som regel trapper stejlt opad, medens vejene er hen ad på langs af fjeldsiden.

Stort set er der kun to veje der går lige op mod bjergtoppen og de er temmelig stejle.

Især er dette system godt om vinteren. Det der bliver holdt fri er de to veje samt de mest befærdede sideveje, så der køres kun på ganske få veje.

Vejen til lufthavnen holdes også fri, da det er livsnerven.

På vejene ligger der en del sammenkørt sne og is, og det var ca. en måned før vi kom, at vejene blev bare.

De mange trapper har især deres funktion om vinteren. De ligger ca. ofte 2 m. over fjeldside og de vil sjældent sne til.

Et hav af selvtrådte stisystemer var der, da vi kom og om sommeren er de blevet til gangstier. Hvor det er fugtigt er der lagt små paller ud.

Paller bruges alle steder til trapper o. lign. I søndags så jeg ”graveren”, da han skulle ringe med den udendørs kirkeklokke. Han stod på en palle for at nå snoren til klokken på det udendørs klokketårn, som ligger ved siden af kirken.

Fliser bruges ikke heroppe. De bliver glatte selv ved let frost. Træet, trapperne bliver sjældent glatte.

En flot solnedgang ved 22 tiden afsluttede dagen.

Standard

Afsked.

10. august 2015.

Regnvejr, vandpytter, paraplyer og gummistøvler så er det regnfulde vejr måske nået til Grønland. I lørdags regnede det også, men vi har været på de ture vi skulle nå.

Børnene er begyndt i skolen, så for dem betyder det lidt køligere vejr ikke så meget, måske endda til det bedre. Nu kan de bedre koncentrere sig om undervisningen og lærdommen.

De unge, som skal videre på efterskole eller starte med en gymnasial uddannelse er midlertid flyttet fra byen. Medens der er kommet andre til som er nye på pædagogseminariet.

Det blev en helt igennem regnfuld dag, hvor det efter lidt vedvarende regn var byger med solstrejf, som var det dominerende, hvilket gav sig udslag i lysfænomener på havet og isbjergene.

En stribe isbjerge i solskin og de omkringliggende i skygge.

Her til aften var vi på Hotel Arctic,hvor vi spiste en grønlandsk menu.

Alle hotellerne har på skift sådan nogle aftner.

Vi spiste middag sammen med de nu to tilbageværende sundhedsplejersker. Det var en afskedsmiddag, hvor Ellen Marie fik en afskedsgave.

Kl. 19.00 startede vi og kl. 21 kom der 7 andre op på hotellet for at tage afsked med os.

Det betød meget for os og ikke mindst for Ellen Marie. Som skrevet før. Danskere, sammenhold, nærhed og social samvær er værdsat meget højt, men det kræver også indpiskere og initiativer. Happy hour og strikkeklub, samt fjeldture i weekenderne giver fælles oplevelser og sociale relationer på kryds og tværs. Der bliver ikke skelet til fag og positioner, hvilket gør, at der imellem personalet på sygehuset er en god stemning, som er guld værd i hverdagen.

Hvad nød man så?

De unge en alkoholfri Havtornedrik fra Ørbæk Bryggeri. Og de ældre fik en gang Grønlandsk Kaffe.

Tjeneren fra Odense giver opvisning.

Tjeneren fra Odense giver opvisning.

Vi var hjemme kl. 23.30 efter en meget hyggelig aften.

Standard

Kultur.

 

9. august 2015

6 graders varme, overskyet og koldt lidt blæsende vejr.

Har lige set at det kan blive op til 30 grader hjemme på lørdag så det kan blive lidt af et skifte.

Vi var en tur til gudstjeneste i den kirke, som blev flyttet hertil ude fra kulminebyen Qullissat på Diskoøen.

Kirken fra Qullissat.

Kirken fra Qullissat.

Det hele forgik på grønlandsk. Her var der heller ingen organist.

I en af sangene gik man helt i stå. Den helt rigtige melodi var ikke fundet. En bag ved os fandt melodien og salmen blev ført til ende.

Vi fik en forståelse for, hvordan det var i Danmark før reformationen, hvor det hele foregik på latin og menigheden bare sad og så på kalkmalerierne, som viste både skærsild og Paradis.

Vi gik, da de skulle til at begynde med altergang.

En tur på kunstmuseet nåede vi. Jeg syntes det var en god oplevelse. Ellen Marie var knapt så begejstret. Entre 35 kr. Hvad får vi for 35 kr heroppe. Jo en agurk, men sådan er det med alting, godt vi selv kan vælge.

Det jeg især godt kunne lide var, hvordan Emanuel A. Petersen havde taget partier fra byen og bygder vi kender. Et parti fra havnen i 1925, hvor et par huse stadig ligger der, men ellers var alt forandret.

Standard