Royal Arctic Line.

29. juli 2015

En velkomst og et gensyn var seancen under morgenmåltidet, da Royal Arctic Line langsomt sejlede ind i bugten styrende sig imellem de store isskosser og flyttede de små til siden så de livsvigtige forsyninger kunne nå frem til Ilulissat by og derfra distribueres ud til aftagerne.

Flot, når det røde skib med den store hvide styre- og mandskabsoverbygning foran sejler ind imellem isbjergene. En dag troede jeg det var et krydstogtskib, der sejlede foran i konvoj.

Langt den overvejende del af skibet er afsat til containere, som rager op på højde med styre og mandskabsrummet.

Lodsning og lastning.

Lodsning og lastning.

To store kraner på skibet sørger for lodsning og lastning medens to mobile kranvogne kører containere til og fra nede på kajpladsen.

Logistikken skal være i orden både på skib- og kajplads, da alt skal ske i den rigtige rækkefølge.

Efter fire timer sejler skibet igen.

I øjeblikket bliver der indskibet meget byggemateriale. Tømmer, cement og isoleringsmateriale er noget af det der kommer ind.

Er der mus og rotter i Grønland? Et spørgsmål jeg nu har fået besvaret.

Med isoleringsmaterialet kommer mus og rotter og disse skadedyr findes ude hos entreprenørerne.

I naturen kan de ikke overleve. Kun om sommeren kan de komme ud i naturen, hvor der ved hundenes foderpladser altid er foder af en eller anden art.

Vi spiste tidligt, da Ellen Marie skulle i strikkeklub. Midt i opvasken blev der råbt nedefra.

”Så bader vi”. Afgang til bad.

Senere hyggeaften alene bag sygehuset med en bog. Jeg blundede et par gange. Men der havde jeg ro og dejligt varmt var det.

Standard

Tågedis.

28. juli 2015

Tågedis indhyllede og lå ud over Diskobugten her til morgen.

En ualmindelig flot morgen, hvor den rene friske luft trækkes ned i i lungerne som en ren nydelse.

Isbjerget pakkes ind.

Isbjerget pakkes ind.

Det er et smukt syn, når man ser ud og altid spændende!

Ikke en dag er, som den i går, da det hele tiden er goddag og farvel, og sjældent et på gensyn til en mastedont ude i bugten.

Megen tid for mig går i naturen, hvor scenerierne i bugten kan optage og hvor jeg i timevis kan se på hvordan det hele tiden ændrer sig. Det hele kan ses fra mange sider og er imponerende smukt.

Et sejlskib fik sig kantet ind sidst på eftermiddagen. To gaster stod med lange stave foran i båden og stødte de ”små” isklumper til side.

Aftenbadning for tredje dag i træk. Det er ved at blive en tradition.

Ellen Marie kom ellers hjem med en invitation. Vi var inviteret til spisning hos en sundhedsplejerske, der rejser hjem på lørdag.

Køleskabet skulle tømmes.

Jeg kom lidt senere, da jeg lige skulle bade først. Jeg havde en aftale før invitationen kom.

Standard

Det vælter ud med isskosser

 

27. juli 2015

Dejligt sommervejr, måske lidt køligt, men friskt.

Diskobugten er fyldt med is og hvor jeg i går så et isstykke(bjerg) på størrelse med en fodboldbane, så er der faktisk et sammenhængende stykke, der er på størrelse med to fodboldbaner.

Og det flyder stadig ud fra Isfjorden. I aftes nævnte Dronningen netop Isfjorden , som noget af det største i Grønland. Hun sagde at Isfjorden en gang imellem gylpede is ud i Diskobugten.

I øjeblikket og siden søndag aften har det været et stort opkast.

De flyder stadig i en lind strøm i alle størrelser.

Om formiddagen fulgte jeg scenariet fra Den gule Rute og om eftermiddagen kørte og gik vi ud til Kællingekløften, hvor vi sad og betragtede naturfænomenet.

Et isbjerg vel 200 m langt, 50 m højt bevægede sig 200 m i de tre kvarter, hvor vi iagttog det i en afstand af 300 m.

Den lange isskos vi så ved Kællingekløften.

Den lange isskos vi så ved Kællingekløften.

Hjem til aftenbadning mellem isklumperne og derefter aftensmad, så vi lige kunne nå en halv time med Dronningen kl. 21.00

I aftes ved 23 tiden lå det lange isbjerg ude i Diskobugten og nu er det på vej ud og ned til afsmeltning i sydligere dele af havet.

Der lagde sig en dyne(tågedis) over isen i aftes.

Solen er ikke så højt på himlen mere om aftenen og nu er det mere som i Danmark, at temperaturen daler, når solen går ned.

 

Standard

Koldt bad.

6. juli 2015

At gå hjem efter en aften med fire sundhedsplejersker i regnvejr for derefter at stå op til en morgen, hvor regnen er ophørt en lidt kølig og frisk søndag morgen.

Det er helt nyt for os, at det har kunnet regne heroppe. Det har ellers kun været det støvregn, hvor vejene netop blev lidt våde og hvor støvet kortvarigt blev dæmpet.

Det regner ikke her som i Danmark, hvor jeg efter nyhederne kan forstå at netop Nørre Bjert har været hårdest ramt af skybrud.

Så nu har man sikkert også fået en hel del regn i Almind så alt er grønt, nar vi vender hjem.

Festen i aftes var lederen Bente, som havde inviteret til fest. Lækker forret med hummerhaler fra Læsø. Skinke fra gris til hovedret.

Blandet frugt med cremesauce for derefter at slutte af med

Grønlandsk Kaffe:

1. Stærke fangere Whisky

2. Den bløde kvinde Kahula

3. Isbjergene og sneen Flødeskum

4. Nordlys Grand Marnier (skal antændes)

Om eftermiddagen havde planlægningschefen Hanne Holm reception for ophængning af billeder på Hotel Icefjord.

Hendes galleri har navnet Milalik, som refererer til hendes malerstil.

Milalik er det grønlandske ord for noget, der har mørke pletter.

Solen var igen brudt frem og varmede, som vi kendte den fra de sidste mange uger. Her var et stort flot isbjeg på størrelse med en fodboldbane en storslået kulisse.

Så skulle jeg i vandet (bade). En læge, to medicinstuderende, en jordmoder, en fysioterapeut og to sundhedsplejersker var mit beredskab.

I bad i Diskobugten.

I bad i Diskobugten.

Det blev en dejlig oplevelse og hvis det er varmt i morgrn aften og højvande, så tager jeg nok igen en tur.

Det gode ved at bade heroppe er, at man får ikke sand imellem tæerne, når man kommer op på de rene og runde klipper.

Aftensmad og under denne kunne jeg se en bevægelse i et af de store isbjerge, som ligger og spærrer for udmundingen af isfjorde,

Fra vores lejlighed har vi et hus med en skorsten foran de store isbjerge ude ved mundingen.

Skorstenen er et godt fikspunkt.

Efter en hurtig opvask cyklede og videre gik vi ad den gule rute ud til isfjorden.

Her sejlede store og små isbjerge i en lind strøm ud i Diskobugten, som i skrivende stund 09.28 igen er fyldt helt op som var den en del af Isfjorden.

Det er stort, det er helt vildt, det er imponerende. Storslået, når naturens vildskab udløses.

Standard

Vandfaldet.

25. juli 2015

I nat havde vi en fantastisk solnedgang, hvor der var skyer indblandet, hvilket giver de mest vidunderlige farver.

Der er nu allerede over en time i tidsforskel imellem solnedgang og solopgang. Umiddelbart er det vanskeligt at vurdere, da der er bjerge, som solen går ned bag ved og bjerge, som den står op bag ved.

Måske skal det lykkes at se nordlys, der er trods alt næsten 3 uger inden vi rejser hjem.

Gråvejr, diset. Umiddelbart ikke spændende. En vandretur blev aftalt i aftes og vi skulle starte kl. ni.

Vi var i alt 7 ”bjergbestiger” med på turen.

Det blev en til tider anstrengende tur, hvor høje bjerge skulle passeres, men så går det til gengæld også nedad, før vi kommer hjem til udgangspunktet.

Vores mål var at komme ud til et vandfald.

Vand nok til at få fyldt vandflasken.

Vand nok til at få fyldt vandflasken.

Det var ikke imponerende stort, da alt isen snart er tøet op, og da det ikke har regnet i lang tid er vandmængderne små.

Isfjorden havde vi hele tiden i horisonten, da vi nærmest gik mod øst på vejen ud til et vandfald, Hvor vi spiste vores medbragte mad.

Det blev en god tur, hvor vi indåndede den rene friske luft og så meget flot natur. Bjerge og elve. Endda en sneharekilling var vi heldige at se.

Den blå rute, som er på 7 km blev udvidet med 10 km.

Standard

Betragtninger.

24. juli 2015

Gråvejr og lidt koldt. Skal vi nu til at have danske tilstande heroppe.

Vejret skifter hurtigt, så der er nok sol til aften.

En dag, hvor sygehusets flag igen var på halv.

En kvinde og en mand blev aften forinden bragt ind til sygehuset, da de var fundet livløse i vandet ved siden af deres kæntrede jolle.

De to var tyskere der i over ti år havde bestyret vandrehjemmet i Rodebay. 2 måneder hver vinter tog de til udlandet ned til varmen og friheden.

I år var de gået ud af kontrakten og ville blive boende i Rodebay, hvor de nu ville nyde livet, deres otium.

Af endnu ukendte årsager druknede de.

Blåklokke og Stilkfladstjrne.

Blåklokke og Stilkfladstjerne.

Nyde livet, det er ikke kun i dit otium, men her og nu, hver dag og hver time.

Det fortæller mig noget om at nyde og udnytte livet NU. Ikke senere.

Da Ellen Marie var i Rodebay snakkede hun med dem.

Tæt på var det også for godt 1 måned siden. En sagsbehandler i kommunen mistede pludselig sin mand, der var ude at fiske. Båden blev fundet, men manden er endnu ikke fundet. Der blev holdt en mindegudstjeneste i søndags.

En ældre mand druknede også for ca. 2 måneder siden i forbindelse med fangst af en hvalros.

Det er tre eksempler på, at det er farligt at færdes på havet heroppe. Det kolde vand giver ikke mennesket ret mange chancer med mindre man kommer hurtigt op igen.

Fiskeri- og fangererhvervet er farefuldt. Det gælder for især de små joller og små skibe.

Er grønlændernes natur præget af dette? I hvert fald i de små byer og bygderne , hvor hvervet er fangst og fiskeri.

Der holdes også kaffemik, når de små børn er et halvt år. De overlevede den første vanskelige tid.

Standard

Fiskerkone.

23. juli 2015

Tåget og en sigtbarhed på 100 meter.

Trist vejr, men heldigt vi ikke lige netop i dag havde valgt en tur, udflugt eller andet, hvor sigtbarheden helst skulle være god.

Det må være vanskeligt for skibene at navigere, da de her skal passe på isbjergene samtidig med positionen.

Fik hentet is i havet og så er der dejligt drikkevand.

Fiskefrikadellerne skulle i hus. Men det var vanskeligt at opdrive en torsk. Hellefisken gik det lettere med. Et fiskepar kom ind med to store hyttekasser fyldte med hellefisk. En del har konen med ude på fiskeri. Det er midaldrende kvinder, hvor børnene er fløjet fra reden.

Medarbejdende fiskerkone.

Medarbejdende hustru.

Menu til aften: Fiskefrikadeller.

Niels Ole en læge fra Aabenrå vil stadig have mig med en tur i vandet. Han vil også tage en ung fysioterapeut med, så jeg skulle være i gode hænder. Vi aftalte søndag aften.

Dagen sluttede med en tur til Holms bakke, hvor vi fulgte blå rute til højre og af Unesco ruten hjem.

Standard