11. juli 2015
Da vi lagde os til at sove skinnede solen lige ind til os. Vågnede, og solen så jeg netop gemte sig bag bjerget, men sol på bjergene, jeg kunne se.
Op og ud i nattøj i ”polar kulden” og stærk blæst, da der var et vandskyllende toilet 50 m væk.
Det blæste og masser af huller til frisk luft i ”dasset”. Man behøver ikke duftende kugler mm.
Gennemblæst og frisk hjem i seng at sove, men forinden tog jeg og afblændede et vindue mod øst så solens stråler ikke kunne nå ind lige i ansigtet af os.
Ned under dynen i et dejligt frisk klima. Mange huller sprækker, som blæsten peb ind af. Myggenet for to vinduer der var lukket op og en dejlig, dejlig seng at sove i.
Natteklima, når det er bedst.
Sidste år havde de klaget over, at der var koldt i hytterne. Nu en lige tilpas temperatur.
Udstyr i hytten. Et par brikse med bjørneskind og sælskind. Mange sælskindspuder.
En gasovn. Et vandfad til nødtørftig vask. Intet rindende vand.
Ellen Marie foran hytten.
Tidlig op da vi skulle nå at gå moræneturen. Hen og se sprækkerne i bræen og være tilbage, så vi kunne nå skibet hjem.
Vi blev linet op og klare instrukser om sikkerhed med hen syn til om bord stigning.
Der var en sikkerhedszone ned mod vandet i en højde af 4 m.
En tsunami havde for nylig taget landgangsbroen.
Vi var klar med bulder og bragen fra bræen.
Gå her ind på internettet og se:
Eqi, den kælvende bræ | – Julie Skotte – WordPress.com
Ledeord til internettet: Eqi bræen
Skibet var inde og lægge til med næsen, ramte også fjeldet, men trak sig hurtig tilbage.
Tsunamien var for kraftig.
Vi kan ikke se at tsunamien nærmer sig, men lige pludselig er den ved kysten ”enorme kræfter”
I løbet af den næste halve time var vi vidne til den ene store kælvning efter den anden, og vi så tsunamier på over en meter ind mod kysten, hvor vi sad forsvarligt højere oppe.
Det tog over en time før skibet forsøgte igen og alt gik planmæssigt.
5 – 10 min. og passagerer var skiftet.
En dejligt sejltur. Vi snakkede om at det ikke var så koldt. Vi så efter hvaler.
Efter 1 time forsvandt solen. (ja vi er forvente).
Stod ude. Hvaler? Var vel indstillet på ikke at se nogle.
Hval! Og om ikke en pukkelhval, krummende godt med rykken 2 meter over vandoverfladen et kraftigt blåst, for derefter at løfte halen 2 m over havoverfladen og efterfølgende gå i dybet.
Man bliver høj, høj, høj … Det er imponerende flot og stort.
Trætte og fyldt af oplevelser vel hjemme efter et par begivenhedsrige dage.
ellenmarieogerling 