Hvalkød (Sildepisker) på Brættet.

3. august 2015

Gråvejr, få ganske få dråber, let skyet. Det skulle ikke undre, at skydækket bliver brændt af og den blå himmel kommer til syne. Royal Arctic Line stævner ind med forsyninger af enhver art. Intet mangler, måske skal vi bare have lidt tålmodighed.

Transport af vandvejene er fundamentalt.

Store og små skibe og ikke mindst jollerne er enhver grønlænders transportmulighed. De allerfleste grønlændere har en båd/jolle. De “joller” af sted ligesom vi bruger bilen hjemme. Persontransport til besøg hos familie og venner kunne om sommeren ikke lade sig gøre hurtigt og let uden den enkelte havde let adgang til en jolle. Der går ikke rutebåde, ej heller fly til de små bygder. Om vinteren er der hundeslæde, og nu snescootere. Voldsom og stor natur gør livet lidt farligere.

I eftermiddag var der kø på ”Brættet” fiskernes salgssted.

Sildepisker

Sildepisker. Luffen nederst til venstre.

Det var masser af hvalkød, som er mørkere end oksekød og så er der spæk, der har en tykkelse på 5-10 cm. Der er en fanger, som har fået fat i en hval. Jeg skriver en fanger, men som regel er der flere fangere om at fange en hval. Om kødet var billigt eller om det var sjældent ved jeg ikke, men kunderne havde i hvert fald ”julelys” i øjnene og tænderne løb i vand. Der var en rigtig god stemning, som om det var noget ekstraordinært. Hvis flere fangere får fanget en hval deler de kødet ligeligt imellem sig. Jeg har hørt at 21 fangere delte en hval. Kødet blev fordelt i 21 lige store bunker og med lige dele fra de steder på kroppen, hvor kødet nu sidder. Der trækkes lod og den enkelte fanger står med ryggen til. Derefter er der en lille dreng der peger på to bunker med højre og venstre hånd. Fangeren med ryggen til skal så vælge højre eller venstre. Ingen sol denne dag og endda lidt regn til aften.

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s