Hjemrejse og afslutning.

14. august 2015.

04.45 vækkeuret (mobiltelefonen) vækkede os.

Solen skinner på isbjergene, som nu har samlet sig i en kompakt masse, da vinden er i øst og det blæser fra land, medens strømmen længere ude i bugten holder imod så de ikke flyder udad.

Letskyet, koldt og blæsende.

Portørerne på sygehuset skal køre personalet til lufthavnen. Vi skulle med det første fly fra Ilulissat. Ambulancen kom og hentede os.

Klar til hjemtransport.

Klar til hjemtransport.

Anders havde sagt, at vi skulle sørge for at sætte os i venstre side, så vi kunne se, hvor lang og imponerende Isfjorden var.

Og den er og var imponerende: Og hvor har den givet os mange helt storslåede oplevelser.

Hjemrejsen forløb planmæssigt, dog måtte vi vente lang tid på vores bagage i Københavns lufthavn.

Ud til velkomst og dannebrogsflag. Frederik, Mads, Karin og Martin stod og ventede på os.

Dejligt gensyn.

Dejligt gensyn.

Eventyret var slut og et nyt tog sin begyndelse. Gensyn med familie, venner og bekendte.

Vi føler os privilegerede.

Det har været en stor oplevelse. Mange mennesker har vi mødt, nogle flygtigt, medens andre blev en del af vores hverdag.

Ellen Marie fik en god oplevelse i et godt arbejdsmiljø, hvor anerkendelsen af den enkelte kom i højsædet grønlændere og danskere imellem.

En afsked fra regionslægen var: ”Du er meget velkommen igen”.

Det har været berigende og der er mange ting vi nu bedre forstår omkring nationaliteter og folkeslag.

Mødet med Grønland dets natur og befolkning var imponerende og dette møde vil være et værdifuldt minde for livet.

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s